Et filmsite med alt nyt om de store filmproduktioner

Archive for December, 2006

Året 2006

Året 2006

nytaar.jpg

Jeg har desværre ikke fået set så mange film i biografen i år som jeg gerne ville. Det har lidt med at udbudet har været ringe og det efterhånden koster mange penge sådan lige og køre til København, bare for at se en film. Og det er jo absolut heller ikke billigt at gå i biografen i forvejen. Jeg har i stedet for prøvet at støtte min lokale biograf her i Holbæk, men eftersom den kun har en sal, er det jo også begrænset hvad den kan nå at vise. Til sammenligning så jeg sidste år 39 film i biografen, hvor jeg i år kun har nået 14. Men det har også lidt at gøre med at jeg de første måneder af året lå syg herhjemme.

Det gør så at jeg har lidt svært ved at udarbejde den top 5 liste for 2006  som jeg ellers gerne ville og plejer. Jeg har godt nok set lidt over 500 film år, men de fleste af dem har været på DVD og det er jo stadig ikke alle film som er udkommet på det medie endnu.

Men hvis jeg skal fremhæve nogen film må det være Martin Scorseses The Departed, Pirates Of The Caribbean : Dead Mans Chest, Lucky Number Slevin, Inside Man og The Proposition  og Casino Royale, som er nogen af de mest fornøjelige øjeblikke jeg har haft i år.  Desuden har jeg på DVD set de 3 uafhængige film, mordmysteriet Brick, som imponerede mig meget, den overraskende gode og blodige Wolf Creek  og Project Greenlight filmen Feast, som jeg fandt vildt underholdende.

De værste film jeg har brugt tid på i år må helt sikkert være Ultraviolet og Waiting (var det overhovedet en film?), The Dukes Of Hazzard, Bandidas (hvilket gjorde ondt, siden både Salma og Penelope var med!) og Yours, Mine & Ours (håber at både Dennis Quaid og Rene Russo er i gang med at finde nye agenter).

Man skal være velkommen til at selv give sit bud på hvad som har været godt og hvad som aldrig skulle have set dagens lys. Hvis jeg ikke når flere nyheder eller andet stof i år, så vil jeg selvfølgelige ønske alle Sorenz.dk´s læsere et rigtigt godt nytår.

Jesper

No comments

Peter Segal skal instruere Olympiade komedie

Peter Segal skal instruere Olympiade komedie

Scott Stuber og Mary Parent har købt et komedie udkast for Universal der omhandler de første antikke Olympiader. Variety skriver at Peter Segal (The Longest Yard, 50 First Dates) skal instruere filmen udfra et manuskript som er ved at blive skrevet af Craig Cox og Jeff Cox.

Præcise detaljer om filmen bliver holdt tæt ind til kroppen.

Cox brødrene har også skrevet manuskriptet til den kommende Blades of Glory for Paramount.

Kilde: Variety

1 comment

Next Page »